Det frivillige arbejde var langt fra saa idyllisk og lige til som vi havde faaet indtryk af. Da vi mandag morgen kom ud paa skolen i Triunfo de la Cruz (den stoerste Garifuna by) saa de bare ligegyldigt paa os og spugte hvad vi lavede her. God start.
Og vi havde ellers faaet indtrykket af at vi var endt et tjekket sted - men skolen er altsaa delt helt i to, en formiddags og en eftermiddags og det havde de ikke faaet helt koordineret.
Blev foert hen til den eneste der kunne engelsk, og da Helene og Lilly skulle i boernehave maatte hun saa foelge dem de 300 m, mens mig og Pernille paent stod alene tilbage med hendes krop umulige klasse. Forsoegte os lidt med ´my name is´ og at fortaelle lidt om os selv og Danmark. Men lige meget nyttede det, om det saa var spansk eller engelsk loeb boernene stadig ind og ud, raabte og skreg. Da en lille pige saa kom over til os med en kaempe lineal gik vi hel i sort... Man ved selvfoelgelig godt at opdragelse hernede er af helt anden karakter end derhjemme, men stadig. Er noget andet at se det med sine egne oejne.
Efter lidt paniktid kom laeeren tilbage og foerte os ind i en lille blandet klasse, med 10 boern der sad med store oejne. De havde deres foerste rigtige skoledag og laeeren var paa seminar paa ubestemt tid, saa de kunne vi bare laere lidt engelsk... Foej mand det er sgu ikke nemt at skulle laere dem et nyt sprog, der er total ukendt for dem naar de ikke engang har laert alfabetet. Men vi fik da leget lidt ´head and shoulders, knees and toes´og leget lidt tallege. Efter halvanden times tid kom de to andre piger tilbage, boernehaven var ikke en rigtig boernehave, men preeschool, det var deres foerste dag og boernene tudede konstant og desuden lukkede de kl. 10.
Saa vidt saa godt, selv 4 voksne mod 10 boern lykkedes bare ikke rigtig. Der var en sprogbarriere der sagde spar 2 selvom vi proevede saa godt som muligt, og saa er det at gaa i skole bare noget andet hernede. I hvert fald som Garifuna.
Vi havde faaet at vie at skolen sluttede kl. 12 (havde vaeret rundt og spoerge en laeerer), men klokken 11 gik boernene for de var sultne...
Genial foerste dag, missede bussen og satte os saa paa stranden for at stene over at det her skal vaere vores liv de naeste 3 uger...
Da vi kom tilbage, fandt vi ud af at vi bestemt ikke var de eneste der foelte os lidt snydt. Ingen steder havde det fungeret saerlig godt. I SOS havde der ingen boern vaeret, i Tornabe ikke saerlig mange og hos os absolut ingen diciplin.
Gav grund til et rimelig stort skaenderi med vores ´boss´hernede, Alessandro. Han er absolut ikke den nemmeste at snakke med... Men vi blev eneige om at jeg og Pernille fik en engelsk talende guide med ud hele den foelgende dag og saa maatte vi saa se paa det.
Naeste dag var naemest lige saa slem. Hjalp dog meget at vi havde guiden med, som kunne oversaette en smule, naar det gik helt galt. Desuden talte han vores sag. Han kunne godt se at det ikke var et sted for vaesterlaendinge, og at det ikke gjorde en forskel overhovedet. Boernene var slet ikke glade for at se os eller for tanken om at laere noget.
Sagde paent farvel, og at vi ikke ville komme igen. Hvorefter en dame spurgte om vi saa ikke ville ud paa hendes skole den foelgene dag. Vi skulle bare lige komme en enkelt gang om eftermiddagen, hvorefter hun ville snakke med morgenholdet og vi saa kunne skifte.
Loed jo meget god, men onsdag endte me at gaa med sovning, laesning og shopping. For det kunne ikke lade sig goere at vi fik morgenerne og vi ville absolut ikke skulle vaere der forskudt af de andre, naar sammenholdet var det fede vi havde tilbage hernede.
Torsdag og fredag tog vi (mig og Pernille) med drengene, Helle og Christina til Tornabè. Var meget hyggeligt, men ikke rigtig det vi ville. For boernene var fra 1-6 aar saadan ca. Og de aeldste kom foerst efter skoletid omkring 11.
Blev ellers helt hugd fra start, for vi blev sat til at male pandaer mm. paa facaden. Saa var jeg helt solgt... Dejligt at faa lov til at lave noget kreativt!
Ellers var det ikke saa spaenende, boernene var saa understimulerede at det naermest gjorde ondt at se paa. De voksne sad bare, reagerede ikke hvis boernene tissede i bukserne og hvis de graed fik de slag. Meget usympatisk, og proevede at gribe ind, men det lykkedes ikke altid.
Var halvsloej og orkede bare ikke saa meget, saa chillede lidt med boernene, legede lege, tegnede og laeste lidt. Fredag var vi ogsaa paa stranden...
I dag, mandag, tog vi med Nikka, Amalie, Sofie og Sophie ud til den skole de har fundet i stedet for SOS, og det var faktisk rigtig fedt. Der var diciplin, boernene oenskede at laere noget og gjorde sig umage. Og saa foeler man altsaa bare at man er til lidt mere gavn, naar man kan hoere at ordene faktisk saetter sig. Var lige den optur jeg havde brug for efter at have vaeret syg.
Meget opgivende Helene, Pernille og Lilly efter vores foerste dag i Triunfor de la Cruz
Foerste bustur, i de lokale busser: gamle amerikanske skolebusser
2. Forsoeg, Tornabé hvor mig og Christina tegner med boernene
Mig der maler pandaer, sommerfugle, traer og vandfald paa vaeggen ind til boernehaven 
I dag, mandag, tog vi med Nikka, Amalie, Sofie og Sophie ud til den skole de har fundet i stedet for SOS, og det var faktisk rigtig fedt. Der var diciplin, boernene oenskede at laere noget og gjorde sig umage. Og saa foeler man altsaa bare at man er til lidt mere gavn, naar man kan hoere at ordene faktisk saetter sig. Var lige den optur jeg havde brug for efter at have vaeret syg.
Meget opgivende Helene, Pernille og Lilly efter vores foerste dag i Triunfor de la Cruz
Foerste bustur, i de lokale busser: gamle amerikanske skolebusser
2. Forsoeg, Tornabé hvor mig og Christina tegner med boernene
Mig der maler pandaer, sommerfugle, traer og vandfald paa vaeggen ind til boernehaven 
Paa stranden
Den nye skole, hvor jeg skal vaere fra nu af. Her staar boernene paa raekke og venter paa at faa lov til at gaa ind i klassen igen efter frikvarteret.
